Reiki healing
Reiki healing og yoga – en holistisk kombination
Reiki healing er en blid og energetisk behandlingsform, der arbejder med kroppens naturlige evne til at skabe balance og velvære. Gennem let berøring eller håndspålæggelse hjælper Reiki med at løsne energiblokeringer, reducere stress og skabe en dyb følelse af ro.
Når Reiki kombineres med yoga, kan det forstærke de afstressende og balancerende effekter af din praksis. Yoga arbejder med kroppen gennem bevægelse, åndedræt og stræk, mens Reiki understøtter den indre energiflow og hjælper med at frigøre spændinger både fysisk og mentalt. Sammen kan de to metoder skabe en helhedsoplevelse, hvor du får mulighed for at fordybe dig, give slip og finde mere balance i både krop og sind.
Hold oversigt
Det ville glæde mig at se dig til yoga.
Her på siden kan du se hvilke kommende yogahold jeg har i kalenderen, med links så du nemt kan tilmelde dig.
Mit yoga CV
Yin yoga, 50-timers overbygning
Jeg har taget en 50-timers Yin yoga overbygning hos Yoga Collective, hvor jeg har fordybet mig i Yin yogaens rolige og meditative praksis. Uddannelsen gav en dyb forståelse af, hvordan Yin stillinger påvirker bindevævet, og hvordan vi kan skabe balance i kroppen gennem blide, længerevarende stræk.
Vi arbejdede med anatomi, meridianlære og mindfulness, så jeg i min undervisning kan guide dig trygt ind i stillingerne og hjælpe dig med at give slip – både fysisk og mentalt. Yin yoga er en fantastisk måde at finde ro i en travl hverdag, og jeg glæder mig til at dele denne praksis med dig.
Hatha yoga, 200-timers grunduddannelse
Jeg er certificeret 200-timers Hatha yogalærer fra AyurYoga Eco Ashram i Indien, hvor jeg har gennemgået en holistisk og dybdegående uddannelse. Uddannelsen kombinerede traditionelle yogapraksisser med moderne forståelse af anatomi, filosofi og meditation.
I denne intensive træning arbejdede vi med klassiske Hatha yoga stillinger (asanas), åndedrætsteknikker (pranayama), meditation og yogafilosofi for at skabe en stærk forbindelse mellem krop, sind og ånd. Undervisningen blev afholdt i et naturskønt og fredfyldt miljø, hvor den daglige praksis og livsstil var forankret i yogaens autentiske rødder.
Denne uddannelse har dannet fundamentet for min undervisning, hvor jeg lægger vægt på nærvær, balance og en praksis, der er tilpasset den enkelte elev.
Egen praksis
Jeg trådte første gang på yogamåtten i 2011, og siden da har yoga været mit frirum. Fra første øjeblik føltes det som mit helle – et sted, hvor tiden står stille, og alt andet forsvinder. Yoga er min go-to løsning, når noget føles skævt i kroppen eller sindet, ofte i kombination med Reiki healing. Det er her, jeg finder balance, ro og fornyet energi – og det er netop den oplevelse, jeg ønsker at dele med mine elever.