Yoga med JK
Jeg hedder Julie Kathrine (JK) og har undervist i yoga siden 2017. Min yogarejse startede tilbage i 2011, da jeg første gang trådte ind på den bløde yogamåtte. Sidenhen er jeg blevet uddannet certificeret 200-timers Hatha yogalærer fra AyurYoga Eco Ashram i Indien. Senere har jeg videreuddannet mig med en 50-timers Yin yoga overbygning hos Yoga Collective i Aarhus.
Gennem årene har jeg undervist forskellige steder både i Spinderihallerne, DGI Huset, firmayoga, eventyoga og afholdt mine egne hold, altid med fokus på at gøre yoga tilgængeligt for alle – uanset kropstype, alder eller erfaring. Mit mål er at skabe et trygt og jordnært rum, hvor du kan styrke din krop, finde ro i sindet og opdage, at yoga ikke handler om at se ud på en bestemt måde, men om at mærke og lytte til din egen krop.
Jeg glæder mig til at guide dig på måtten.
Hold oversigt
Det ville glæde mig at se dig til yoga.
Her på siden kan du se hvilke kommende yogahold jeg har i kalenderen, med links så du nemt kan tilmelde dig.
Mit yoga CV
Yin yoga, 50-timers overbygning
Jeg har taget en 50-timers Yin yoga overbygning hos Yoga Collective, hvor jeg har fordybet mig i Yin yogaens rolige og meditative praksis. Uddannelsen gav en dyb forståelse af, hvordan Yin stillinger påvirker bindevævet, og hvordan vi kan skabe balance i kroppen gennem blide, længerevarende stræk.
Vi arbejdede med anatomi, meridianlære og mindfulness, så jeg i min undervisning kan guide dig trygt ind i stillingerne og hjælpe dig med at give slip – både fysisk og mentalt. Yin yoga er en fantastisk måde at finde ro i en travl hverdag, og jeg glæder mig til at dele denne praksis med dig.
Hatha yoga, 200-timers grunduddannelse
Jeg er certificeret 200-timers Hatha yogalærer fra AyurYoga Eco Ashram i Indien, hvor jeg har gennemgået en holistisk og dybdegående uddannelse. Uddannelsen kombinerede traditionelle yogapraksisser med moderne forståelse af anatomi, filosofi og meditation.
I denne intensive træning arbejdede vi med klassiske Hatha yoga stillinger (asanas), åndedrætsteknikker (pranayama), meditation og yogafilosofi for at skabe en stærk forbindelse mellem krop, sind og ånd. Undervisningen blev afholdt i et naturskønt og fredfyldt miljø, hvor den daglige praksis og livsstil var forankret i yogaens autentiske rødder.
Denne uddannelse har dannet fundamentet for min undervisning, hvor jeg lægger vægt på nærvær, balance og en praksis, der er tilpasset den enkelte elev.
Egen praksis
Jeg trådte første gang på yogamåtten i 2011, og siden da har yoga været mit frirum. Fra første øjeblik føltes det som mit helle – et sted, hvor tiden står stille, og alt andet forsvinder. Yoga er min go-to løsning, når noget føles skævt i kroppen eller sindet, ofte i kombination med Reiki healing. Det er her, jeg finder balance, ro og fornyet energi – og det er netop den oplevelse, jeg ønsker at dele med mine elever.